Er du i tvivl om, hvad der lige er godt legetøj til et barn på 6 måneder, 12 måneder eller 1,5 år? Vi kan godt forstå, hvis det er svært at finde ud af, hvad der er bedst at købe af babylegetøj. Vi har samlet noget af det bedste babylegetøj, der er alderssvarende, som du forhåbentligt kan finde inspiration i alt efter, hvor gammel din baby er.
Der er masser af legetøj at vælge mellem. Netop det er måske lige netop problemet. Dertil kommer også, at babyer hurtigt udvikler sig. Dog er der forskellige typer af babylegetøj til de mindste, som du trygt og godt kan købe, og som også kan bruges i mere end bare en måned.
Mimik, stemmer og interaktion er, hvad der er interessant for en nyfødt. Godt babylegetøj til den alder er derfor babyprodukter i klare og stærke farver. Det kan være i form af fold-ud-bøger, aktivitetstæpper eller en uro over puslebordet. Barnet kan dog ikke lege selv endnu, så nærhed er den absolut bedste stimulans.
Barnet begynder i denne alder at blive mere eksperimenterende og kan også gribe bevidst efter legetøj. Godt babylegetøj i denne alder er derfor ting med lyde eller ting, der rasler, når barnet griber fat. Det kan være alt lige fra en lille farverig bold til en rangle. Men det kan også være et spejl til at opdage, hvem der ligger og kigger.
Legetøjet må dog ikke være for hårdt, da tænderne begynder at vokse frem, og det derfor kan være fristende at bide i legetøjet.
Den lille guldklump kan nu se på længere afstand og kan også sidde og måske endda også kravle. Kuglebaner, tumlemøbler og puttekasser kan derfor være en god ide at anskaffe, da nysgerrigheden og bevægeligheden er meget større.
Nu kan der kravles rundt, og er barnet langt i udviklingen, vil det endda også kunne gå. Dit hjem skal derfor børnesikres, ligesom der skal noget helt andet babylegetøj til såsom gå-vogne, trækdyr, stableklodser og sansegynger. Barnet udvikler sig rigtig meget i denne fase og begynder at øve sig mere på at give slip på ting, vælte ting og lignende.
Nu er den søde og uskyldige babytid ved at være ovre. Barnet er nu så gammelt, at det begynder at lege med andre og at efterligne voksne. Gentagelser er et hit og derfor er puttekasser, legekøkken, børneværktøj, bøger og puslespil gode ting at have stående eller liggende til rådighed for barnet.
Selvom det måske kan virke som om, at der skal rigtig meget babylegetøj til, kan du sagtens begrænse dig. Noget af legetøjet fungerer også rigtig fint i længere perioder, hvorfor du ikke behøver skifte det ud. Det gælder blandt andet for bolde, puttekasser og tumlemøbler. Du behøver derfor ikke at købe dig fattig i babylegetøj eller købe så meget, at der ikke er plads til andet i stuen – for der skal i virkeligheden ikke så meget til for at fange nysgerrigheden hos den lille og søde guldklump. Vigtigst er det, at du er til stede og hjælper med at udforske og aktivere.
Info
Kategorier
Top artikler